IMG_5844
IMG_0941
all footage.04_29_25_10.still006
previous arrow
next arrow

Naturterapi

Kom tættere på naturen og styrk dit velvære

Formålet med naturterapi er at fremme din psykisk sundhed og dit velvære. I vort møde med naturen får du god tid til væren i naturen! Der er tid til at sætte tempoet ned og give plads til ro og stilhed med dig selv. Ved hjælp af naturens symboler og metaforer, eks et nyudsprunget bøgetræ, en kroget gammel rod eller finurlige sten på stranden, bliver det muligt at forklare dine oplevelser og hvordan de påvirker dit liv på godt og ondt. Naturterapi handler ikke bare om “navlepilleri” eller at “grave sig ned” i problemerne. Det handler om at få hjælp til at løfte blikket og få øje på det positive, skabende og kreative i DIG!

En 1-1 session vil give dig en dybere indsigt og klarhed ift. dine udfordringer. Ved at opholde dig i naturen, får du mulighed for at bearbejde gamle ting og få øje på nye muligheder. Min opgave er at give plads til at kigge på din problemstilling fra nye vinkler. Naturterapi har en holistisk tilgang, dvs. mennesket betragtes som en aktiv del af en større helhed; naturen eller universet. Der kan tales om en natur-psyke-krop forbindelse. En forbundenhed som automatisk gør os mere harmoniske og rolige.

 

Uanset hvad du kommer med, vil jeg møde dig med nærvær, empati og forståelse!

Det der skiller en naturterapeutisk session fra mange andre terapisessioner er, at der er tid og plads. Vi skal ikke skynde os og ved at have naturen som “terapi-lokale” har vi masser af plads og højt til himlen! Undervejs vil vi arbejde med kroppens balance både fysisk og mentalt. Ved at bevæge dig i naturen, vil du opleve hvordan udholdenheden stimuleres og udfordres i takt med skovens dybder og højder. Det der føles som op af bakke i dit liv bliver på den måde oplevelses orienteret og dermed stimulerende for langt flere områder i dit nervesystem og din sjæl. En vandring i skoven kan forløse gamle tanke- og følemønstre, og give plads til en ny erkendelse eller bevidsthed.

Vind, vejr og praktisk

Hvordan foregår en session?

En session i naturterapi foregår typisk i skoven eller ved vandet. Her er frisk luft og højt til himmelen. Du får tid til at sætte tempoet ned, nyde og sanse og give plads til ro og stilhed. En “sansevandring” vil hjælpe dig til at komme til stede i nuet og flytte opmærksomheden væk fra hovedet og det der fylder kognitivt(tanker, bekymringer, planer osv).

Denne form for “natur-vandring” vil give dig større klarhed i gamle tanke-, føle- og handlemønstre og løfte blikket og få øje på det positive i dig og give plads til en ny erkendelse eller bevidsthed.

Det kan være du har et favorit sted, derfor aftales mødested individuelt. Jeg har indgående kendskab til området omkring Kollerup-Svinkløv-Slettestrand-Fosdalen, og her er en fantastisk varieret natur der giver mange muligheder for at opleve naturen både ved havet og i skoven.

Når vi skal ud er det vigtigt at du kan holde dig tør og varm. Klæd dig derfor efter vejr og vind, heller for meget end for lidt og gerne lag på lag. Pak en rygsæk til dine medbragte ting eks: en notesbog og noget at skrive/tegne med, noget at drikke, evt mad/snack til længere ture, samt liggeunderlag til øvelser på jorden.

Naturterapi kan komme i mange former

1-1 session
En naturterapeutisk session varer ca. 2-3 timer og
Sessionen slutter, når en udvikling, indsigt eller proces er nået. Tid og sted aftales individuelt fra gang til gang.

Naturterapeutisk forløb
Foregår af flere omgange af ca. 2-3 timer.
Sammen finder vi ud af hvordan sessionerne skal fordeles, så du får mest muligt ud af forløbet.

6, 10 eller 24 timers Naturterapi

Læs kundernes historier her

Lisa

“At træne med Susanne er stærkt vanedannende! Hun øser ud af sin fantastiske energi og sit altid sprudlende humør. Hendes træning er inspirerende og afvekslende. Der er altid en afslappet atmosfære og plads til alle, selv når vores krop strejker og man skal passe lidt ekstra på sig selv.

Jeg er ganske enkelt dybt afhængig!”

– Lisa

Lone

“Da jeg i januar 2012 flyttede til Nørresundby og søgte efter et træningscenter, tilmeldte jeg mig Fokus Fitness, fordi det lå tæt på min adresse. Det har jeg aldrig fortrudt, for der mødte jeg Susanne for første gang. Hun var instruktør på centeret – var på barsel men deltog af og til i træningen, mens baby hyggede sig på et tæppe. Allerede der var der en god kemi mellem alle os og Susanne og da hun – efter endt barsel – kom tilbage til Fokus – tilmeldte jeg mig alle hendes hold – hold op, hvor havde vi det sjovt – Susanne er et energibundt, empatisk dejligt menneske og ikke mindst en humørbombe og var man småtrist eller havde lidt hovedpine – så var det blæst væk, når timen var slut.

Susanne – håber du kommer rigtig godt i gang med naturterapi – du er som skabt til det – Susanne kan stærkt anbefales.”

– Lone

Carmen

”Batterierne” på genopladning i naturen. Hold nu op det var forfriskende at være i naturterapi hos Susanne! Føler mig meget genopladet.

Det sjove er, når alting taler til én. Selv en gravko, som vi blev ved med at støde på, hvor vi på et tidspunkt havde sat os. ”Den” fræsede” så at sige alt på sin vej – selv toppen af det træ jeg lige havde udvalgt mig til at lade mig “terapere” ud fra. Det var meget sigende for det tema, jeg valgte at tage op i Susannes naturterapi.

Mange vitaminer i luften. Jeg vil ikke gå dybere ind i temaet, jeg tog op, men i stedet overordnet sige at naturterapien havde en meget vitaliserende effekt på mig. Jeg oplevede en stor ”næringstilførsel.”

Jeg har altid oplevet, at naturen – og især træerne – har talt til mig, men aldrig oplevet at de kan tale endnu mere, når der skabes et rum, hvor den anden spørger ind til de lag indeni (mig) – altså i kombination med naturens egen talen. Det er ”dobbelt op” og bringer alle de skjulte, endnu ikke 100 % bevidstgjorte sider op fra den indre undergrund. Det er dér, jeg oplever at ”guldet ”befinder sig.

SÅ skønt at der bliver givet plads til alt dette. Susanne har formatet og rummeligheden til at jeg turde være helt åben omkring, hvad der lige var ”på tapetet”.

Naturterapi: en fornyelse i både ånd sjæl og krop. Det kan sammenlignes med en slags indre foryngelses kur – indefra og ud. Føler at både min sjæl/krop og ånd har ”fået lov” og rigeligt med plads til at være ude og lege i dag. Det føltes meget meningsfuldt og ægte. Og jeg elskede at blive helt klar på, hvad der har ægte betydning for mig fremadrettet. Det var som ”koordinater” der blev sat, med forstærket læsbarhed for den videre færd i livet.

Tak for alle de givende timer i naturterapien Susanne. Glæder mig til opfølgeren.

– Carmen

Kontakt mig gerne

Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende os en besked gennem nedenstående kontaktformular.